Mobile-banner-image

SNICKERS FOOTBALL 2026 – SKABELON TIL FULDE VILKÅR OG BETINGELSER

Nærværende vilkår og betingelser ("vilkårene og betingelserne") gælder for din deltagelse i kampagnen. Du bedes læse vilkårene nøje, inden du deltager, da du ved din deltagelse anses for at have accepteret og samtykket i at være bundet af nærværende vilkår og betingelser.

I tilfælde af konflikt eller uoverensstemmelse med andre kommunikationer vedrørende kampagnen, herunder reklame- og markedsføringsmateriale, har nærværende vilkår og betingelser forrang. Du bedes gemme et eksemplar af nærværende vilkår og betingelser.

Arrangøren tager databeskyttelse alvorligt. Ved at deltage i denne kampagne bekræfter du, at du har læst fortrolighedserklæringen på https://www.mars.com/privacy(open in new tab) og på www.mars.com/privacy-policy-danish(open in new tab) og anerkender, at alle personoplysninger, du indsender som en del af din deltagelse, vil blive opbevaret og behandlet med henblik på at administrere kampagnen i overensstemmelse med denne privatlivspolitik, EU’s generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) og gældende nationale databeskyttelseslove. Det juridiske grundlag for behandlingen af dine personoplysninger er opfyldelsen af den kontrakt, der træder i kraft, når du deltager i kampagnen.

Arrangør i Danmark:
Mars Danmark A/S, Kay Fisker Plads 10, 2300 København S.

Denne kampagne er organiseret af følgende enheder: Danmark: Mars Danmark A/S, Kay Fisker Plads 10, 2300 København S; Sverige: Mars Sverige AB, BOX 860, 201 80 MALMÖ; Mars Finland Oy, Verkkosaarenkatu 5, 00580 HELSINKI; Norge: Mars Norge AS, Verkstedsveien 1, Skøyen, 0277 Oslo.

Alle gyldige tilmeldinger bliver samlet med dem fra andre lande med henblik på uddelingen af præmier. Den lokale enhed i hvert land er ansvarlig for at administrere kampagnen for deltagere, der er bosiddende i det pågældende land.

DELTAGERBERETTIGELSE

1. Kampagnen er åben for personer bosiddende i Norge, Sverige, Danmark og Finland med undtagelse af ansatte hos arrangøren og deres nærmeste familie, associerede repræsentanter eller enhver person, der er fagligt tilknyttet kampagnen. Alle gyldige tilmeldinger bliver samlet med deltagere fra andre lande med henblik på uddelingen af præmier. Disse vilkår og betingelser er gældende for adgangskrav og berettigelse for personer, der er bosiddende i deres respektive lande, og specifik lovgivning og juridiske bestemmelser kan gælde afhængigt af deltagerens bopælsland (se nedenfor).

2. Deltagere skal være fyldt 18 år på datoen for tilmeldingen.

3. Internetadgang og registrering er påkrævet. Mobildata opkræves til dit netværks standardpris.

4. Massebesvarelser, deltagere, der bruger flere postadresser, e-mailadresser, telefonnumre eller deltagelse via repræsentanter, tredjeparter, organiserede grupper, syndikater eller aliasser, eller besvarelser, der automatisk genereres af en computer, bliver ikke accepteret. Besvarelser, der modtages på anden måde end angivet i disse vilkår og betingelser, vil blive afvist. Enhver person, der forsøger at omgå deltagelsesproceduren, bliver øjeblikkeligt diskvalificeret. Ufuldstændige og fejlbehæftede besvarelser eller flere besvarelser fra samme person end den daglige, tilladte grænse, bliver ikke accepteret. Besvarelsen skal ske direkte af den person, der deltager i kampagnen. Kun ægte, gyldige besvarelser bliver taget i betragtning.

KAMPAGNEPERIODE

5. Kampagnen løber fra kl. 00:00:01 den 18.05.2026 til midnat den 12.07.2026. Besvarelser, der indsendes uden for disse kampagnedatoer, vil ikke blive inkluderet i kampagnen. Besvarelser skal være modtaget inden dette tidspunkt for at være gyldige.

SÅDAN DELTAGER DU OG FÅR CHANCEN FOR AT VINDE

6. For at få chancen for at vinde skal du scanne QR-koden på reklamematerialet eller besøge https://www.snickers.com/football/en-nordics/landing og udfylde onlineregistreringsformularen ved at indtaste dit fulde navn, e-mailadresse, telefonnummer og postadresse.

7. For at sikre en fair deltagelse og forhindre automatiserede tilmeldinger skal deltagerne svare på et sikkerhedsspørgsmål, før de registrerer personlige oplysninger.

8. Kun én besvarelse per person per dag bliver accepteret. Alle, der forsøger at deltage flere gange, vil blive diskvalificeret.

9. Kun gyldige deltageroplysninger bliver accepteret, og arrangøren forbeholder sig ret til at diskvalificere og afvise mangelfulde besvarelser. Alle deltageroplysninger er underlagt tjek og verificering.

10. Kun én præmie pr. person er tilladt.

11. I tilfælde af mistænkelig aktivitet forbeholder arrangøren sig ret til at anmode om og indhente oplysninger eller skaffe yderligere dokumentation, der bekræfter besvarelsens og vinderens legitimitet.

PRÆMIERNE

12. Det samlede antal præmier, der kan vindes, deles mellem indbyggere i de lande, der har deltaget i kampagnen (dvs. Norge, Sverige, Danmark og Finland) i henhold til de regler, der er beskrevet i disse vilkår og betingelser. Præmierne, der kan vindes, er følgende (som beskrevet længere nedenfor). Alle de anførte præmiers elementer er med forbehold for tilgængelighed. Hvis de ikke er tilgængelige, kan oplevelser og artikler af lignende art og værdi tilbydes efter arrangørens skøn:

HOVEDPRÆMIE: 1 x femstjernet fodboldoplevelse, som omfatter:

· Tur/returflyvning på økonomiklasse for to personer fra udvalgte større internationale lufthavne i vinderens hjemland til vinderens valgte destination i Europa fra London, Milano, Paris eller Barcelona.

· Tur-/returflyvning med privat lufthavnstransfer på den destination, vinderen har valgt.

· To overnatninger på femstjernet hotel på den valgte destination for to voksne i et dobbeltværelse. Arrangøren vælger hotellet efter eget skøn.

· Daglig morgenmad.

· Tre-retters middage og drikkevarer på førende restauranter på vinderens valgte destination hver aften, op til en maksimal værdi af £85/€100 per person per dag, inklusive servicegebyr.

· Uber-gavekort på 200 £/240 € til vinderens valgte destination til dækning af rejseudgifter under opholdet.

· Guidet tur på et førende fodboldstadion på vinderens valgte destination.

· VIP-billetter til et topfodboldhold på vinderens valgte destination, op til en maksimal værdi af £650/€750 per person:

  •  Det præcise indhold varierer afhængigt af destinationen, men omfatter typisk premiumsæder, tre-retters måltid og gratis drikkevarer. Specifikke faciliteter afhænger af tilgængelighed, og alle vindere vil modtage en liste, når deres foretrukne destination er bekræftet.

· Rejseforsikring, der dækker både vinderen og gæsten.

Hver oplevelse inkluderer ikke omkostninger, der specifikt er nævnt ovenfor, herunder:

· Eventuelle tilfældige omkostninger eller personlige udgifter, der betales af vinderen og hans/hendes gæst.

· Udflugter og aktiviteter ud over dem, der er nævnt ovenfor.

· Transport, drikkevarer og mad ud over det, der er nævnt ovenfor.

Vinder og gæst skal:

· Være 18 år eller derover.

· Have et pas, der er gyldigt i mindst 6 måneder efter rejsedatoen, hvis der rejses internationalt.

· Skaffe alle nødvendige visa og ekstra forsikringer.

· Have et gyldigt kredit- eller debetkort til depositum, når der tjekkes ind på hotellet.

Når indkvarteringen for præmien er booket, kan denne ikke ændres eller afbestilles.

Alle kontante godtgørelser vil blive udbetalt via bankoverførsel til vinderens angivne konto. I bestemte lande kan kontanter udleveres i £GBP/€EUR, og vinderne skal muligvis hente dem i deres lokale bank for at få dem konverteret til deres lokale valuta.

PRÆMIEOPLYSNINGER

13. Som beskrevet ovenfor er der i alt ÉN (1) præmie, som kan vindes.

14. Præmier kan ikke overdrages og må ikke sælges, auktioneres bort eller udbydes til salg, uanset om det er på internettet, i aviser eller andetsteds. Enhver person, der overtræder dette vilkår, bliver diskvalificeret, og præmien trækkes tilbage. Alternativer i form af kontanter eller andre præmier er ikke muligt, hverken delvist eller helt, medmindre der opstår hændelser, der ligger uden for arrangørens rimelige kontrol, i hvilket tilfælde arrangøren forbeholder sig retten til at ændre præmierne til præmier af samme eller højere værdi. Præmierne bliver kun givet direkte til vinderen.

15. I tilfælde af hændelser, der ligger uden for arrangørens rimelige kontrol, eller hvis svig, misbrug og/eller en fejl (menneskelig eller computergeneret) påvirker eller kan påvirke kampagnens korrekte forløb eller præmietildelingen, forbeholder arrangøren sig ret til at afslutte kampagnen eller ændre nærværende vilkår og betingelser, uanset hvornår, uden ansvar over for deltagere eller tredjeparter, men vil altid bestræbe sig på at minimere, hvordan det berører deltagerne, for at undgå unødig skuffelse.

UDTRÆKNING AF VINDER OG MEDDELELSE TIL VINDER

16. Lodtrækningen finder sted, når kampagneperioden slutter den 12.07.2026. Vinderen udtrækkes tilfældigt blandt alle gyldige besvarelser ved hjælp af et automatiseret computerprogram. Vinderen får besked senest den 26.07.2026 med en bekræftelsesmail til den e-mailadresse, der blev oplyst ved tilmeldingen til kampagnen.

17. Vinderen vil modtage en e-mail inden for 14 dage efter, at vinderen har fået besked pr. sms, med henblik på at organisere indløsningen af præmien. Hvis vinderen ikke har reageret på denne meddelelse inden for 14 dage efter e-mailens afsendelse, forbeholder arrangøren sig ret til at trække præmien tilbage og omfordele præmien ved at vælge en ny vinder blandt alle resterende deltagere i henhold til den proces, der er beskrevet i disse vilkår og betingelser.

18. Hvis en udvalgt vinder ikke er berettiget til præmien eller på anden måde overtræder disse vilkår og betingelser eller af en eller anden årsag ikke er i stand til eller afviser at tage imod præmien, forbeholder arrangøren sig retten til at trække præmien tilbage og tildele præmien til en anden deltager ved at vælge en ny vinder blandt alle resterende deltagere i henhold til proceduren, som står beskrevet i disse vilkår og betingelser. Vinderen bør gemme sin sms-besked om gevinsten, indtil gevinsten er blevet verificeret.

19. Arrangøren påtager sig intet ansvar i tilfælde af, at en vinder ikke modtager sin præmie uanset årsag uden for arrangørens rimelige kontrol, herunder i tilfælde af, at en vinder oplyser et forkert mobilnummer eller en forkert adresse eller på grund af postforsinkelser eller tab hos postvæsenet.

20. I den udstrækning lovgivningen tillader det, vil arrangøren og dennes repræsentanter under ingen omstændigheder være ansvarlige for eller forpligtede til at kompensere deltagere for tab, som eventuelt opstår som følge af deltagelse i kampagnen, og arrangøren påtager sig intet ansvar for tab, skader, personpåført skade eller død, som opstår som følge af vinderens modtagelse af præmien, med undtagelse af hvor en sådan skade eller tab skyldes arrangørens eller dennes repræsentanters forsømmelighed. Vinderens lovmæssige rettigheder berøres ikke.

21. Ingen korrespondance: Udtrækningen af vinderen er endelig og bindende, og der vil ikke være anden korrespondance end med præmievinderen.

GENERELLE OPLYSNINGER

22. Det er muligt at få en liste med vindernes efternavne og deres bopælsland ved henvendelse.

Du bedes sende din anmodning til: contact@dk.mars.com inden for 3 måneder efter datoen for kampagnens ophør. Hvis en vinder ønsker at gøre indsigelse mod, at dennes oplysninger offentliggøres, skal de kontakte arrangøren via e-mail til contact@dk.mars.com.

23. Hvis en vinder anmoder om, at dennes persondata, herunder telefonnummer og adresseoplysninger, slettes, kan arrangøren ikke holdes ansvarlig, hvis en sådan anmodning betyder, at vinderens præmie ikke kan afleveres, eller arrangøren ikke kan yde hjælp, efter vinderens telefonnummer er blevet slettet. Vindernes navne og kontaktoplysninger gemmes i 30 dage, efter præmien er udleveret, således at arrangøren kan behandle eventuelle spørgsmål fra vinderen, og altid i overensstemmelse med privatlivspolitikken. Efternavn og/eller oplysninger om område kan gemmes og offentliggøres i henhold til betingelse 22.

24. Vinderen kan blive bedt om, hvis de samtykker dertil, at deltage i rimelig reklame i forbindelse med kampagnen uden yderligere godtgørelse.

25. Arrangøren er ikke ansvarlig for besvarelser, som ikke bliver registreret eller er forsinket som følge af tekniske eller andre årsager, uanset hvilke.

26. Arrangøren forbeholder sig ret til at kontrollere de vindende besvarelser, herunder ved at spørge vinderen om hans/hendes identitet, herunder bevis for alder (som skal fremlægges inden for 14 dage, men som ikke opbevares efter arrangørens kontrol og præmiens indløsning) og kan nægte at tildele en præmie eller tilbagekalde en præmieberettigelse og/eller nægte yderligere deltagelse i kampagnen og diskvalificere en deltager, hvis der er rimelig grund til at tro, at disse vilkår og betingelser (herunder deltagelseskrav) er overtrådt, eller hvis en deltager på anden måde har opnået en uretfærdig fordel ved at deltage i kampagnen eller har vundet ved hjælp af svigagtige midler.

27. Arrangøren kan efter eget absolutte skøn diskvalificere enhver deltager, der har manipuleret med ansøgningsproceduren eller driften af webstedet, eller som handler på en måde, der er ødelæggende for kampagnen.

28. Til tider kan webstedet (som det er tilfældet med ethvert websted) ikke være tilgængeligt af årsager, der ligger uden for arrangørens kontrol. Arrangøren kan ikke garantere sammenhængende, uafbrudt adgang til webstedet. Der påtages intet ansvar for vanskeligheder med at deltage eller gøre krav gældende eller for forsinkede eller beskadigede besvarelser/krav. Arrangøren påtager sig ikke noget ansvar for tab som følge af en sådan hændelse.

29. Ansvarsbegrænsninger: For så vidt loven tillader det, påtager hverken arrangøren eller reklameparter sig noget ansvar eller hæftelse for:

· Fejlagtige, forkerte, ikke korrekte eller mislykkede elektroniske datatransmissioner

· Fejl på kommunikationslinjer, uanset årsag, med hensyn til udstyr, systemer, netværk, linjer, satellitter, servere, computere eller udbydere, der er anvendt i nogen del af kampagnen

· Manglende evne til at tilgå internettet eller webstedet eller internettets eller webstedets utilgængelighed eller en kombination heraf

· For så vidt loven tillader det, enhver tilskadekomst af deltagere eller andre personer (eller deres ejendele), som kan henføres til eller skyldes et forsøg på at deltage i kampagnen.

30. Hvis en bestemmelse i disse vilkår og betingelser anses for at være ulovlig, ugyldig eller på anden måde ikke kan håndhæves, skal den anses for at være slettet fra disse vilkår og betingelser. De resterende bestemmelser berøres ikke og forbliver i fuld kraft og effekt.

31. Denne kampagnen og nærværende vilkår og betingelser (og enhver tvist/ethvert krav som følge heraf eller i forbindelse hermed) er underlagt og skal fortolkes i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvor deltageren er bosiddende, forudsat at deltageren er bosiddende i et af følgende lande: Norge, Sverige, Danmark, Finland og er berettiget til at deltage i henhold til reglerne for deltagelse ovenfor. For deltagere, der er bosiddende i Danmark, skal enhver tvist eller handling behandles af de danske domstole.